Aalborg Amtstidende 29/12 1939:

 

                                    Verdens mærkeligste Musikby

 

Vi har modtaget:

Læseren gætter paa Salzburg, Milano eller Bayreuth. Galt gættet! Byen hedder Als og lig­ger i Himmerland, Jylland, Danmark! Vil man sige mig imod, maa man vise mig en anden By, ja et helt Sogn, hvor samtlige Indbyggere kan spille et eller flere Instrumenter. I Kerteminde er alle Fiskere saa nær som Præsten, og han stanger Aal – i Als er alle Musikere saa nær som Laurits Laursen, og han begynder at tage Undervisning en af Dagene!

 

Hvem har lært hele Als Sogn at spille? Ja, det har Jens Frederiksen, den 84-aarige Spille­mand, og De kan tro, der var Glæde i Als 2den Juledag. Da var det nemlig akkurat 70 Aar siden, Jens Frederiksen for første Gang spillede til Legestue. Nej kære Læser, det er ingen Tryk­fejl, der staar virkelig 70 – syvti Aar! Noget lig­nende havde ingen af Deltagerne oplevet før, vi kommer heller ikke til det mere, og ingen af os vil glemme den Fest. Da der sluttedes med Dans – gammeldaws selvfølgelig – spillede Jens Frederiksen selv for paa den samme Vio­lin, som han spillede paa hin 2. Juledags Aften for 70 Aar siden i Solbjerg, og han spillede som en ung Mand, han havde hele Forsamlingen i sin hule Haand, der blev baade leet og fældet taarer, somme Tider begge Dele paa een Gang.

 

Hvem der var med? Der var hele Als By og Sogn, saa mange Salen kunde rumme og lidt til, kort sagt alle Jens Frederiksens Musikelever fra graanede Kvinder og Mænd til Børn. Jeg sad ved Siden af en Mand, som havde „lært” hos Jens Frederiksen for 53 Aar siden. Det var sandt, som der stod i en af de til Lejligheden digtede Sange: Du har spillet for Børn, mens de tvivlraadigt tog deres første besværlige Trit, og du spillede stadig, imens de drog - - -

(her mang­ler nogle linier)

 

- - - hændte det, at Spillemændene, et 16-Mands Orkester, blev kaffetørstige, nedlagde Instru­men­terne og gik ud for at faa Tørsten og Sulten stillet. Vi andre forberedte os ogsaa paa en Pav­se, saasom der ingen musik var; men før man fik set sig for, var en ny Mand listet op til Vio­loncellen, en til Kontrabassen, andre til Vio­li­ner­ne, og nogle Minutter efter var hele Orke­stret paany i fuld Gang med at spille til Dans, og der havde intet været i Vejen for, at ogsaa Musikhold II kunde have holdt Kaffepause og være bleven afløst af Hold III. Jeg spørger igen Læseren, om han kender andre Steder, hvor det kan lade sig gøre? Hvis ikke, ja saa faar Over­skriften over disse Linjer blive staaende.

 

Hvordan 70 Aars jubilæet forløb?

Først samledes man ved Kaffebordene, og Tæp­pet for Scenen gik op. Der sad et Orkester, hvor Jens Frederiksens egne Sønner var stærkt re­præ­senteret, og de spillede for os et Udvalg af de allerbedste gamle Danse‑ og Visemelodier, deriblandt en hel Del af Jens Frederiksens egne storartede Marcher, muntre Polkaer, fejende Ga­lopader og daarende Valse.

 

Der blev overrakt Jubilaren Blomster og gode Gaver fra voksne og Børn, bl. a. et nyt Ra­dio­apparat, der blev sunget Sange, oplæst Tele­grammer og holdt Taler, hvori gamle Minder blev draget frem. En kvindelig Taler mindedes sine Barneaar og Juletræet i Skolen, det eneste hun kom til. Naar Døren gik op, Lysene straa­lede fra det grønne Træ, og Jens Frederiksen sad der med Violinen og spillede til de gamle julesalmer, medens Børnene sang, ja saa var det, som et Glimt af selve Paradiset. Og Pinse­morgen paa de høje, grønne Bakker ude ved Havet, ogsaa der var Jens Frederiksen og spil­lede til Børnenes Sang. Og saa spillede han til hendes Bryllup de gamle Bryllupsmarcher, me­dens de kørte til Kirke, og siden til Dans om Af­tenen. Aarene gik, og hvem havde spillet til hen­des Sølvbryllup andre end den samme, gam­le Spillemand. Der var ikke mange øjne, som ik­ke var blanke efter den Tale.

 

Andre mindedes de Dage, da Jens Frederiksen spillede til Legestuer og Gilder viden om i Him­merland, ofte tre Dage – og Nætter – i Træk. Han gik paa sin Fod til Hurup, Mov, Hobro og mange andre Steder, og naar han gik hjem igen de mødige Mile, havde han tjent 6 Kroner:

 

„Du har vævet dit Spil ind i Menneskers Sjæl i de festlige Stunder de fik ... – maaske aldrig du selv dog har rigtig vidst af, at din Musik var som Strejf af lidt Sol.”

 

Det blev mere end et Gilde den Aften i Als. De har derude i Als Sogn en enestaaende Evne til at holde Fest, til at faa Skønhed og Alvor med ind i det hele, til at gøre en Fest til Højtid.

Siden gik Dansen. Ældgamle Trekanter, Otte­ture, „Warsovianer” m.m.m. afløste hinanden, og forrest i Orkestret sad gamle Jens Frede­rik­sen og spillede for, saa Livsglæden strømmede ud i Salen.

 

Vi er mange, der ønsker, han maa faa Lov at spille nogle Aar endnu.

 

Poul Lorenzen.

 

 

Als og Omegn

70 Aars Jubilæum

 

Anden Juledag kan den snart 86‑ aarige Spillemand, Gaardejer og Dannebrogsmand Jens Frederiksen, fejre et ret sjælden Jubilæum, idet det er 70 Aar siden han første Gang spillede til Liegstouw. I den Anledning bliver der

paa Als Afholdshjem arrangeret fælles

Kaffebord med paafølgende Liegstouw, hvor Jubilaren selv vil spille op til Dans, assisteret af sine Sønner og gamle Elever fra Byen (ca. 12 Mand).

Jens Frederiksen aftjente sin Værnepligt som Trompeter ved Regimentet i Viborg og fik samtidig her en god teoretisk Uddannelse, der senere kom Musiklivet som han selvskreven blev leder af i sin


Fødeby, tilgode i høj Grad. Frederiksen, der selv har komponeret mange gode Danse‑, Marcher o. lign., er en Elsker af den gamle Folkemusik og har igennem mange Aar samlet og arrangeret i Hundredvis af gamle Danse og Folkedanse. Han ejer et ret enestaaende Arkiv af den Art. Frederiksen spiller endnu hver Vinter for Byens Folkedansere og har ved flere Lejligheder spillet til større Opvisninger. Han var saaledes for faa Aar siden med Folkedansere i London under Ledelse af den kendte Forkæmper for Folkedanse, Skovrider Lorentzen, Skørping. En hjertelig Lykønskning til Jubilæet med Tak for mange Aars Samarbejde ved Musik og Prøver.

                                                       En gl. Elev.